Fra Belluno er der kun en enkelt højderyg før Prosecco-bakkerne og den venetianske slette. Hvis man insisterer på så mange højdemeter som muligt, kan man vandre op på det højeste punkt og overnatte og derefter ned igen. Problemet ved den strategi er, at der kun ligger et meget lille rifugio med 12 pladser oppe på toppen. Og min guidebog er usædvanlig insisterende på at hér er det strengt nødvendigt at reservere plads.
Jeg har ellers klaret hele turen ved blot at møde op ved de forskellige bjerghytter om eftermiddagen og spørge om der var plads. Mine tyske medvandrere har uden undtagelse været rystede over min manglende planlægning. Nogle af dem havde booket samtlige overnatninger i oktober da sæsonen åbnede. Andre bookede en uge frem og ændrede deres rute eller datoer hvis ikke de kunne få en bekræftelse. Men happy-go-lucky har virket indtil nu. Jeg ville ikke risikere min perfekte track record for casual hiking, så jeg gik til en agriturismo lidt længere nede ad kammen hvor der selvfølgelig var plads.
Herfra er det slut med en afmærket rute, så jeg sammensætter løbende en rute ud fra guidebogens input, min GPS og min AI. Det giver fleksibilitet, men fører også ud på skovstier der stadig findes på kortet men for længst er holdt op med at eksistere i virkeligheden…
Dag 28 gik hen over bjergkammen og ned i Prosecco-områdets vindækkede bakker. Det er ikke til at se det endnu, men et sted ude i disen ligger Adriaterhavet og Venedig. Da jeg stillede min rygsæk fra mig på dagens agriturismo spurgte indehaveren om jeg gik Cammino del Prosecco. Den havde jeg aldrig hørt om, men det kunne da være en idé til en anden gang 🥂😊
Hernede er det varmt 🥵 Da jeg ankom til min overnatning udenfor Tarzo var temperaturen “kun” nået op på 34 grader, men de lover værre. Så må man i gang med ørkenrutinen og afsted ved solopgang, selv om en magelig agriturismo først serverer morgenmad fra kl 8.
Dag 29 gik hen over sletten, hovedsagligt ad grusveje og biveje, men også gennem byer og af landevejen. Jeg møder også cyklister der er på vej München-Venedig, men de må have taget en anden rute gennem bjergene 🚵♂️
Her er meget lidt skygge, men heldigvis kan man holde pause i nogen af Italiens moderne ruiner. Her er fyldt med forladte bygninger der aldrig er blevet bygget helt færdig eller revet helt ned. Da jeg ankom til mit lille hotel ved 13-tiden var temperaturen igen 34 grader. Her blev jeg spurgt om jeg gik Monaco-Venezia. Jeg tænkte det var lidt langt, indtil det gik op for mig at München hedder Monaco på italiensk 😉
Vejrudsigten for dag 30 var værre, så jeg startede i tusmørket før solopgang. Ved 13-tiden havde temperaturen nået 36 grader, så selvom jeg udnytter alle muligheder for at få en kold cola eller en gelato, måtte jeg stoppe i Monastier di Treviso for ikke at koge min hjerne 🧠 På vej ned efter pizza om aftenen viste termometeret 41 grader 🌡️
Det betød at dag 31 nu er 34 km til Lido di Jesolo. Det er en rimelig dagsetape i fladt terræn, men kan indlysende ikke lade sig gøre om dagen med 40 graders fugtig varme i den ikke-eksisterende skygge. Så dag 31 startede som en nat-etape kl 1, hvor det kun var 26 grader.
Det var fredag, så festen var stadig i gang på barerne i byen, men derefter gik turen langs kanaler og gennem marker i fuldmåneskær og til cikadesang. Ulempen ved at gå om natten er selvfølgelig at så er det også køligt nok til myggene 🦟
Når man har gået i bjerge i ugevis er noget af ruten ret kedelig – det må være ironisk at nogen har døbt 5 kilometer snorlige grusvej “via Interessati” 🤔
Min morgen-espresso ☕ og et stykke brød 🥐 fandt jeg nærmest mirakuløst i Caposile kl. lidt over 5 om morgenen på en bar der lige var åbnet 😀
Jesolo di Lido hvor jeg overnatter er en almindelig masseturist-destination: Strand og en hovedgade fyldt med hoteller, barer, restauranter og turist-shopping. Her koster pizzaen det dobbelte af hvad den gjorde i går – til gengæld er den kun halvt så god 🫤 Men jeg kunne i det mindste endelig dyppe tæerne i Adriaterhavet ⛱️
Dag 32 havde kun en kort tur på 4 timer hen over Cavallino øen med 31 campingpladser på 15 km – Europas tætteste koncentration af camping. Her er stien fyldt med motionsløbere om morgenen. Fra Punta Sabbioni kunne jeg endelig gå ombord på en Vaporetto til San Zaccaria i Venedig og vandre de sidste meter til Markuspladsen 🏁
Jeg har sagt det før, men gentager: kors du er sej! Og vidunderlige billeder du har taget. Sig mig, hvad er det længste/korteste du har gået per dag, og hvad har du gået gennemsnitlig per dag?
Jeg gik normalt 7-8 timer – den længste dag var 10:30 over de 7 Tuxer bjergtoppe. Jeg holdt ingen egentlige hviledage, men tog et par halve dage hvor jeg kun gik 3-4 timer. Kilometermæssigt var den længste dag de 34 km over sletten på næstsidste dag. Højdemæssigt var den hårdeste dag turen fra Pfitscherjochhaus og ned til Pfunders – 1.000 m op og over 2.000 ned.
Og lige et par spørgsmål mere: hvor tung var din rygsæk med indhold? Og hvilke sko har du brugt? Trailrunners? Vandrestøvler?
Min rygsæk vejede 13,3 kg (+ vand og snacks), og det kan sagtens gøres lettere. Jeg havde via ferrata udstyr med (via ferrata sæt, sele, hjelm, handsker – 1,8 kg) fordi jeg overvejede at klatre ned ad Schiara sydvæggen ad via ferrata Marmol. Hvis man går udenom som jeg endte med at gøre kan man klare sig uden isenkram (selvom det nu også var rart at have på stykket op til Rifugio Pisciadù).
Jeg havde også mit BFC (Big Fucking Camera) der vejer 1,3 kg. Jeg havde sovepose og bivuaksæk med som sikkerhedsudstyr – det er der nærmest ingen andre der har. Og min rygsæk er min trofaste gamle Lowe Manaslu fra 1990 – en moderne letvægtsrygsæk er mindst 500g lettere. Jeg bar aldrig mere end 2,2 liter vand.
Jeg gik i vandrestøvler. På PCT var jeg i trail runners, men det var 99,9% sti og 0,1% klatring. Traumpfad har klatring, og trail runners har bløde kanter og er ikke til at klatre i. Der er også en masse blokmark hvor det er rart at have ordentlig ankelstøtte.
Ja, det får jo aldrig en ende med mine spørgsmål 😁
Det kunne være super interessant at se din pakkeliste – hvis man nu selv fik blod på tanden 🤣
Hvis du får lyst til at tage afsted behøver du ikke at afsætte en måned – du kan nøjes med Alta Via 1 og få mange af højdepunkterne. Her er min liste:
Super, Sten! Du burde lave nogle videoer til YouTube om din tur, din forberedelse/planlægning, din pakkeliste, din rute på kort, gode råd vedrørende overnatning, udfordringer undervejs osv. Det vil der være rigtig mange mennesker, som vil være interesserede i.
Godt gået, du er en stor inspiration for andre.
Kh Eva