Dag 8 startede stille og roligt gennem dalen mellem alle mountainbikerne der skulle op til Isar-flodens udspring. Derefter op til Hallerangerhaus tilbage på standard ruten. Den er en af af de hytter der har en helt genial placering højt for enden af en dal.
Dag 9 var det slut med Karwendel-bjergene og man bliver nødt til at klatre helt ned i Inn-dalen. Standard ruten snyder igen her og bruger Glungezer bjergbanen, men jeg stoppede i Tulfes og brugte to dage til at komme gennem dalen og op til Glungezer hytten.
Ikke et ondt ord om tyrolsk husmandskost, men hvis jeg kunne vælge, skulle alle hytter bemandes af en nepalesisk familie som Glungezer: Jeg tager en chicken curry over knödel any day 😊
Dag 11 blev det svært 😯 Fordi Voldertal hytten er lukket er eneste vej fremad fra Glungezer over “Die Sieben Tuxer” til Lizumer Hütte. Det er stejl klatring hen over 7 bjergtoppe i træk. Hele ruten går over store klippestykker, og østrigernes opfattelse af en bjergsti er at male et rød/hvidt symbol på hver 20. klippe. Der var wire sikring de værste steder, men det blev 10½ hårde timer mod guidebogens 8½.
Dag 12 var (især i sammenligning) noget lettere. Selvom det nogen steder var både stejlt og smalt kom jeg frem til Tuxer-Joch-Haus på kun 7 timer mod guidebogens 6½.
Hvordan ser man ruten hvis det bliver tåget/ sky ned over toppen? Er det så at stoppe og slå telt op eller ??
Fortsat god tur
Så er det om at holde godt øje med GPS’en. Jeg har GPS tracks for hver dag både på mit Garmin ur og på min Garmin satellit GPS.
WAOW du får godt nok udfordringer 🥳💪🏻
Vildt fedt at læse om – meget smukke dramatiske omgivelser
Flotte billeder og eventyr