Dag 4-7: Arzbach-Scharnitz

Så kom jeg i bjergene. Der er nogen fristelser i Alperne som ikke fandtes på PCT: man kan enten tage kabelbanen på 12 minutter eller bruge 2½ timer på at vandre op. Jeg gik, denne gang 😇

Efter Latschenkopf-toppen var det tid til at vælge mellem den lettere nordrute og den noget sværere tur over Achselköpfe. Jeg tog den svære (“fordert Alpine Ehrfahrung, Trittsicherheit und Schwindelfreiheit”) for at blive klogere, og det blev jeg 😯 Jeg kan godt gå ruter i denne sværhedsgrad, men det er anstrengende og tager lang tid. Så nu har jeg et udgangspunkt for de beslutninger der skal tages om ruten senere.

Jeg fik også afprøvet regntøjet i pladder regnvejr på vej ned mod Tutzinger Hütte. Det virker fint, men nedgang på våde sten er også noget der skal beregnes ekstra tid til.

I hytten kunne man mærke at nu er turen for alvor i gang. Mange andre gæster var Venedig-vandrere, der sad og talte vejr og rute mens de bladrede i den røde Wanderfürhrer fra Rother.

Efter en nat i sovesalen var regnen heldigvis stilnet af, og jeg startede i tæt tåge. Dag 5 gik gennem almindeligt bjergterræn over et par pas og endte med en lang nedstigning til Vorderriß, hvor jeg har mødt mange af vandrerne fra Tutzinger igen.

Dag 6 gik først 10 km op gennem Rißtal over grænsen til Østrig. Det er nok kun vandrerne der lægger mærke til det lille skilt på broen der er eneste indikation af landeskiftet. Derefter var der 15 km og 1000 højdemeter mellem stejle bjergvægge til Karwendelhaus. Det er et kæmpe sted med værelser og sovesale i tre etager, fyldt med internationale grupper af vandrere og mountainbikere. Her bliver betjeningen overrasket når jeg taler tysk, selvom vi er i Østrig 🤣 Det lykkedes heldigvis at finde de andre Vendig-vandrere på terrassen og få en snak om dagens og morgendagens etape.

Hytteværten gennemgik vejr og ruter efter aftensmaden og der ligger helt usædvanligt et stort snefelt med snebroer på den svære normalrute over Schlauchkarsattel til Hallerangerhaus. Sådan nogen broer smelter nedefra, så man kan ikke se hvornår de er ved at styrte sammen. Jeg er en af de tunge vandrere 😉 og valgte derfor alternativ ruten ned langs Karwendeltal til Scharnitz. Mine med-vandrere tog en taxa herfra til Kastenalm for at nå Hallerangerhaus til normal tid, men jeg prøver at holde fast i en ubrudt fodrute fra München til Venedig, så jeg bruger en ekstra dag og går hele vejen.